Jakob Rixen i Radio24Syv


I november 2023 var den gennemsnitlige ventetid for patienter, der ventede på en operation, hele 69 dage. Det er utrolig tæt på rekordniveauet under coronapandemien på 70 dage.

Der er ofte fokus på, hvor mange patienter der er henvist – men skal vi ikke i stedet fokusere på de mange patienter, der fortsat venter – patienter der ville kunne blive behandlet hurtigt i det private.

Vi kan ikke være bekendte, at de patienter skal vente længe på hjælp. Særligt ikke, hvis det ikke er relativt dyrere at henvise patienter til det private.

Årsagen til, at flere ikke henvises, kan skyldes, at der i dag ikke er gennemsigtighed i priserne på de offentlige sygehusafdelinger. Og det derfor ikke altid virker som det mest omkostningseffektive at sende flere patienter til behandling i det private.

Vi ønsker derfor, at der gennemføres analyser, der kan belyse, hvor i sundhedsvæsnet vi får mest mulig sundhed for pengene.

Det vil forhåbentligt betyde, at der skabes et bedre incitament i forhold til at behandle patienterne, der hvor de kan få den hurtigste behandling. Uden at man behøver at skele til, om dette så er på et privat eller offentligt hospital.

Lyt meget gerne med i radioudsendelsen her: Færre patienter henvises til det private og var Hamas-angreb støttet af FN-organ? | 24syv – Danmarks modigste taleradio

©2024 https://www.sundheddanmark.nu All Rights Reserved