Vi bakker op om nyt fertilitetsforslag


Når tid er en afgørende faktor for, om du kan få opfyldt dit ønske om børn, bør det private få lov til at hjælpe, når nu de har kapaciteten. 

Fertilitetsområdet er et af de områder, hvor patienternes ventetidsgarantier desværre ikke gælder.

På mange andre områder i sundhedsvæsenet har man ret til at blive undersøgt eller behandlet hos en privat klinik eller et privathospital på det offentliges regning, hvis ventetiden er for lang på de offentlige afdelinger.

Disse rettigheder er med til at øge den samlede kapacitet og aflaste det offentlige sundhedsvæsen.

Der eksisterer i Danmark allerede mange private fertilitetsklinikker, der med fordel ville kunne hjælpe flere danskere med at få deres ønske om børn opfyldt. 

Lad os give det private lov til at hjælpe, hvor det kan.

Når flere private fertilitetsklinikker reklamerer med ingen ventetid – og patienterne på Sjælland må vente i op til 40 uger, så er det tydeligt, at en ventetidsgaranti på fertilitetsområdet ville kunne hjælpe de danskere, der kæmper med at få børn. 

Læs hele indlægget her: Debat: Private fertilitetsklinikker kan hjælpe. Hvis de får lov - sundhedsmonitor.dk

©2024 https://www.sundheddanmark.nu All Rights Reserved