Privathospitalerne beskyldes også for ikke at bekymre sig om forebyggelse og at ”lokke” personale fra det offentlige. Disse påstande bygger heller ikke på fakta. Sygeplejersker og læger, der arbejder i det private, har den samme uddannelse, faglighed og omsorg for patienterne, som de, der arbejder i det offentlige – hvorfor skulle de vælge forebyggelsen fra, hvis det giver faglig mening? Det er heller ikke rigtigt, at privathospitalerne opsluger en stadig større del af medarbejderne fra det offentlige. Faktisk søger de fleste sygeplejersker, der forlader de offentlige sygehuse, mod kommunerne i stedet.
Læs meget gerne mere i indlægget her: Brancheforening svarer på læges kritik af privathospitaler: Lad os ikke holde fast i kunstige konflikter (berlingske.dk)